Superfan – Christian Høgh Andersen
Siden teenagealderen har tv-værten Christian Høgh været fan af Arsenal. Han faldt for noget så simpelt som klubbens flotte trøje, og det har han ikke fortrudt et sekund siden. Måske lige med én undtagelse af perioden med en vis Faxe…
De fleste mænd synes godt om deres kærester. Og så er der dem, der på grund af enkelte detaljer synes rigtigt godt om kæresterne.
”Jeg har allernådigst fået lov af min kæreste til at have en signeret trøje hængende derhjemme. Den er rød med hvide ærmer, og så er den indrammet og hænger midt på væggen i spisestuen,” fortæller vært på TV2 Sporten Christian Høgh.





















