?>

Van Garderen vil skifte hvidt til gult

 

Tejay van Garderen har ambitioner om den gule trøje

BMCs unge talent druknede lidt i Chris Froomes store succes, men Van Garderen ligner fremtidens top tre rytter i Tour de France.

 

Tejay van Garderen tog suverænt den hvide trøje med lidt over seks minutter ned til det franske stortalent Thibaut Pinot. Det har fået ham til at sætte større mål for fremtiden – han vil i løbet af et par år gerne skifte den hvide trøje ud med den gule.

 

Han mener, at han om et par år kan vinde Touren samlet, der er nok ikke megen tvivl om at BMC vil køre det unge talent i stilling som kaptajn på holdet. Måske allerede til næste år.
- Et år er måske lige tidligt nok, men om et par år tror jeg, at det er en mulighed, siger han til cyclingnews.com

han er stolt af sin hvide trøje, men når man, som han har gjort i år, overhaler sin kaptajn både i klassement og på enkeltstarten, giver det smag for mere.

- Jeg tror, der går et par år, før jeg kan tænke på at skifte farve. Jeg kan stadig vinde den hvide næste år, så måske skal jeg tænke på det først. At  holde den hvide trøje, i et tre-ugers-løb har været vildt.

Nu glæder den unge mand sig, til at komme hjem og blive fejret i sin hjemstat Colorado.
- Min kone har sagt, at det er helt vildt i USA lige nu. Jeg er ikke på Twitter eller noget, så det er ikke rigtig gået op for mig endnu. Nu kan jeg ikke vente med at komme hjem og få reaktionerne

 

TAGS:


Der er lukket for kommentar.

%d bloggers like this:
Live Score