Zlatan åbenbarer alt!
Man kan sige meget om AC Milans svenske angrebsstjerne, Zlatan Ibrahimovic, men kedelig kan man ikke beskylde ham for at være. Og nu lægges der i bogstaveligste forstand endnu et kapitel til Zlatans gøren og laden, når han i december lancerer sin selvbiografi: ”Jeg er Zlatan”. I beskrivelsen af bogen skriver forlaget: ”Zlatan beretter om livet med Helena, børnene og livet bag kulisserne. For første gang afslører han præcis hvad der skete med Pep Guardiola i Barcelona.” Og med Zlatans forkærlighed for bombastiske udmeldinger er der nok for alvor lagt i kakkelovnen til Guardiola, som angiveligt på et møde den 19. juli 2010 forelagde den svenske landsholdsspiller, at han ikke var førstevalg til en plads i Barca´s frygtede angreb. Bogen udgives på svensk, norsk og italiensk.





















